Hvis ikke privatlivspolitikken fremkommer så kan du åbne den herunder som en pdf fil

Kan vores barn blive i børnehaven, hvis vi flytter?

Ja, hvis I melder jer ind i valgmenigheden i Vartov. Valgmenigheden råder over 5 pladser. Der er dog frit pladsvalg, dvs. at man altid kan lade sit barn blive gående, selv om man fraflytter Københavns kommune. Blot skal man være opmærksom på, at bopæls kommunen tager et gebyr for at administere en plads i en anden kommune.

Hvordan kommer I ud, når I ikke har en legeplads?

Vi bruger blandt andet byens mange legepladser, og flere gange om ugen tager vi på ture i og udenfor byen. Vi bruger også gården, hvor vi har sandkasse og cykler. Børnene får en aktivitetsplan for 14 dage ad gangen, og den vidner om en varieret og alsidig dagligdag.

Hvad betyder det, at Vartov Børnehave er en selvejende institution?

Som selvejende institution har Vartov en forældrevalgt bestyrelse, og det betyder, at vi selv forvalter vores penge.

Hvad ligger der i, at Vartov er en menighedsbørnehave?

Vartov Børnehave er oprettet af en valgmenighed, som råder over fem af de 45 pladser. I dagligdagen er der dog ikke den store forskel på Vartov og andre velfungerende børnehaver. Den grundtvigske tradition betyder i praksis, at vores udgangspunktet er respekten for børn og forældres egne kompetencer, og vi lægger vægt på, at børnene lever en dagligdag i oversstemmelse med demokratiske holdninger, danske værdier og traditioner. Det indebærer eksempelvis, at vi afholder årets fester.

Hvor længe har personalet været ansat?

Vartov Børnehave er en lille, overskuelig institution, hvor personalet kender hinanden rigtig godt. Langt de fleste har arbejdet sammen i mange år, hvilket bunder i et særligt forhold til stedet, traditionerne og lysten til at have en hverdag med et rigt indhold.

Hvilke børn går i børnehaven?

Det er en homogen, velstimuleret og vidnebegærlig børnegruppe, som kendetegner børnehaven. Nysgerrige børn, som er klar til at udforske deres omverden. De fleste bor i midtbyen, men flere forældre har valgt at beholde deres børn i Vartov, selvom de er flyttet længere væk.

Hvorfor er børnene aldersopdelt hver tirsdag formiddag - tirsdag på tværs?

Børnehaven ønsker på denne måde, at tilgodese mangfoldige legerelationer på tværs af de oprindelige grupper alfer, trolde, hobitter. Desuden giver det en unik mulighed for at tilrettelægge og målrette ture og aktiviteter til et bestemt udviklings- og alderstrin.

Hvilke grupper går til hvilke aktiviteter?

De fleste aktiviteter er ens for alle grupper. Både Alfer, Hobitter og Trolde går således til undervisning på musikkonservatoriet, kommer i gymnastiksalen i teateret m.m., det sker bare på forskellige tidspunkter. Dermed får børnene oplevelser og gør egne erfaringer om naturen, samfundet og kulturen i overensstemmelse med deres alder og udviklingstrin.

Hvordan tackler I at ligge midt i København?

Børnehaven er et lille åndehul i storbyen, hvor vi lægger vægt på et bredt spektrum af aktiviteter. De fleste børn bor i nærheden, og dermed er storbyen i forvejen en naturlig del af deres liv, og i børnehaven ser vi det som vores opgave at øge kendskabet til de mange muligheder og tilbud, der er i København.

Sorg & kriseplan

Hvorfor tale om ”Hvis nu” Hvert år rammes børn af alvorlige tab i Deres nærmeste familie/omgangskreds. Det kan være dødsfald i familien; bedsteforældre, forældre eller søskende, alvorlig/livstruende sygdom, med efterfølgende trussel om tab eller skilsmisse – Alle faktorer som medfører sorg & krise.

Sådanne tab kan få store følelsesmæssige konsekvenser for barnets udvikling, hvis ikke der ydes hjælp til sorgarbejdet. Et barn skal lære, at sorg hører livet til, fordi afsked med et menneske barnet er nært knyttet til, altid vækker sorg. Barnet skal erfare, at det kan savne og være ked af det, uden at det selv eller andre mister livsglæden. Men frem for alt skal barnet opdage, at smerten lindres ved at blive delt med andre.

Som omsorgsfulde og ansvarlige pædagoger omkring barnet, skal vi sørge for, at barnet bliver; set, hørt og forstået. Vi skal besvare de mange spørgsmål, barnet tumler med afstemt efter barnets alder og udviklingstrin. Vi skal vise medfølelse og forståelse og tale med om barnets fantasier og forestillinger samt læse gode historier, der omhandler de specifikke situationer.

Børns reaktioner er ofte mere intense men også mere afbrudte end voksnes – Pludselig heftig gråd kan afløses af vild leg i puderne. Pædagoger skal respektere denne forskel og stå til rådighed, når barnet har behov samt acceptere, at barnet går til og fra i sin sorgbearbejdelse. Barnet skal opleve, at det er i orden at reagere, at det er okay i en periode at agere ”yngre” og mindre erfarent end man plejer. Kort sagt skal børnehaven opleves som et frirum, hvor alle følelser er tilladt og hvor barnet kan udtrykke alle de tanker, som det for at skåne sin nærmeste familie, ellers holder for sig selv.

I Vartov børnehave har vi derfor lavet følgende arbejdsredskab

I tilfælde hvor et barn mister en forælder, søskende eller familie anbefaler vi at:

• Barnet ser den døde (hvis det er muligt) – Afhænger af alder og situation
•  Det gøres klart for barnet, at den døde ikke kommer tilbage
•  Der tages del i børnehavebarnets mange fantasiforestillinger om døden
•  Lade barnet deltage i begravelsen (men sørg for at nogen tager hånd om det, en forælder kan ikke rumme barnet i egen sorg)
•  Man tager barnet med på kirkegården
•  Giver tid til hyggestunder
•  Svarer på spørgsmål – Ikke lange forklaringer, men alderssvarende
•  Den voksne forklarer at han/hun selv er ked af det, og derfor måske opfører sig anderledes

Fortæl igen og igen barnet, at det er uden skyld i dødsfaldet – Specielt mindre børn kan lave sammenhænge mellem noget de har gjort og dødsfaldet. De kan tro at far er død fordi de sagde ”dumme far”

•  Lad barnet udtrykke både positive og negative følelser for afdøde
•  Hjælp barnet med at bevare minderne
•  Behold kendte rutiner – Gå i børnehave. Det skaber tryghed at hverdagen er så genkendelig som mulig, selv om der mangler en central person

Følgende tages jævnligt frem, af den pædagog som barnet er tættest knyttet til:

•  At vedkommende handler på sin bekymring
•  Giver sig til kende
•  Kender historien – Vigtigt i forhold til samtaler med barnet men også for at undgå rygter
•  Etabler god kontakt – Evt. besøger familien
•  Fastholder og vende tilbage… Som udgangspunkt er de ramte familier glade for omsorgen. Måske ikke lige med det samme, men på sigt vil de tage imod
• Turde blive berørt

Hvilke ændringer sker der med familier i sorg & krise?

Forældrereaktioner:

• Reduceret opmærksomhed på barnet
• Mange stressfyldte forandringer
•  Manglende kontinuitet i hverdagen
•  Opfarende og lette at irritere
•  Eftergivende
•  Overbeskyttende og angste

Børnereaktioner:

• Frygt for at være alene
• Angst
• Stærke minder
• Søvnforstyrrelser
• Tristhed længsel og savn
• Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
• Skyld, selvbebrejdelse og skam
• Hovedpine, mavesmerter
• Social tilbagetrækning og isolation Vartov børnehave

Husk at et barn kan opleve mange andre former for sorg, som selvfølgelig også skal tages alvorligt. Det kan være et kæledyr der er dødt, en kammerat der er flyttet eller en pædagog som er holdt op.

I tilfælde af alvorlige ulykker i børnehaven/ på ture er proceduren:

1. Forhindre ulykken i at brede sig

2. Alarmer 112 – Hvis du gør det fra mobil tlf. Lad tlf. være tændt, så redningsvæsnet kan spore dig

3. Giv livgivende førstehjælp

4. Kontakt børnehaven som ringer til den tilskadekomnes forældre og derefter til de øvrige forældre, hvis børn har overværet ulykken. Fortæl at der holdes møde med børnene og at de er velkomne til at deltage.

5. Skriftlig information til alle forældre

6. Ingen udtaler sig til pressen

Du skal ikke køre med ambulancen – Når den er på stedet er din rolle at være hos de øvrige børn. Det er du bedst til – Bliv hos børnegruppen!!!

Hvis du er ude af huset, så tag hjem. Når du er hjemme samles børnegruppen som har overværet ulykken og forløbet snakkes igennem – Tag en af dine kolleger med!

Børnehaven kan sende en repræsentant til hospitalet – Men ikke den som har overværet ulykken. Forældrene er naturligvis meget kede af det og vrede, situationen kan derfor udvikle sig uheldigt.

Efter et par dage kan den/de involverede pædagoger kontakte familien for at få talt forløbet igennem.

Fakta

- Mange pædagoger er ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges den eneste løsning som ikke dur – At lade som ingenting og det er det værste du som pædagog kan gøre

- Når et barn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet,at tage hånd om situationen. Der er ingen andre, der gør det

- At støtte et barn i sorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske

- Åbenhed om det skete er den bedste støtte for barnet - Det bedste er om barnets primære pædagog drager omsorg for barnet

– Det næstbedste er at vedkommende overgiver opgaven til en, der kan varetage den

- Sorgen over at miste overstås ikke i løbet af nogle måneder

– Det tager år at lære at leve uden en far eller en mor

- Børn er meget solidariske med deres forældre, og vil ikke pålægge dem yderligere sorg i en svær situation. Derfor holder de egen sorg for sig selv, og mange tror at de ikke behøver hjælp – Dette er ikke tilfældet tværtimod

- Børn der er anderledes risikerer at blive drillet – Også hvis det anderledes består i, at have mistet en far eller mor

"Ud fra den grønne Vold, der gaar rundt om Kjøbenhavn, ligger en stor, rød Gaard med mange Vinduer, i dem voxer Balsaminen og Ambratræet; fattigt seer der ud derindenfor, og fattige, gamle folk boe der. Det er Vartou."

Sådan skrev H.C Andersen for mange år siden om Vartov. Og ikke kun han, men andre store tænkere, skribenter og småfolk, politikere og poeter har haft - og har - deres daglige virke og gang i Vartov. Og det mærkes. I væggene, i ånden, i stedet.

Ikke mindst har Grundtvig og højskolebevægelsen og dens frisind sat sit præg på stedet. Og lige over den kirke, hvor Grundtvig prædikede for de syge og gamle, ligger Vartov Børnehave. Børnehaven er grundlagt i 1947 af Pastor Thorvald Balslev og hans kone Eva, som længe havde haft et stort ønske om at drive en børnehave i Vartov. Det ønske gik i opfyldelse, da Kirkeligt samfund i 1947 købte Vartov. Børnehaven hed i første omgang "Eva Balslevs Børnehave", men navnet ændredes, da pastoren fratrådte sit embede.

At starte en børnehave i efterkrigsårene var ikke let. Der var mangel på materialer, men engagementet og viljen til at lykkes var stor. Pædagog Ellen Bredkjær, som var børnehavens første leder, startede sin karriere med at sy dynebetræk og håndklæder af gamle hvide melsække. Generelt var både børnehavens bestyrelse og forældre opfindsomme og hjælpsomme - og det lykkedes ofte at skaffe, hvad der skulle bruges. Vartov Børnehave fik i 1949 myndighedernes godkendelse og var på daværende tidspunkt normeret til 50 børn, en leder og fire børnehavelærerinder. Ellen Bredkjær fik en månedsløn på 325 kr.

I kølvandet på godkendelsen annoncerede børnehavens bestyrelse indskrivningen i forskellige menighedsblade, og interessen var overvældende. Allerede inden børnehaven åbnedes officielt 17. maj 1949, var der oprettet en venteliste.

Tilbage i 40'erne blev meget af den pædagogik, som præger børnehaven i dag, grundlagt. Det var Ellen Bredkjærs ønske, at børnehaven skulle være så lidt institutionspræget og bureaukratisk så muligt. Det betød i praksis, at børnehaven skulle fungere som en helhed, og at alle voksne havde et ansvar for hele børnehaven og alle børnene, som kunne færdes frit i huset. Samspillet mellem børn og voksne var som udgangspunkt tillidsfuldt, aktivt og med få konflikter. Dog blev børnehavens praktiske og fysiske udformning også en begrænsning for det pædagogiske arbejde. I starten var der ingen sandkasse og legemuligheder i Vartov, men det gjorde, at man vendte blikket ud af mod byen og integrerede den, som en naturlig del af Vartov Børnehave.

Efter 35 år besluttede Ellen Bredkjær i 1982 at gå på førtidspension. Hendes stilling blev overtaget af Birthe Mørck (Bibs) der havde været ansat som pædagog i børnehaven i 20 år. Bibs videreførte dele af det pædagogiske arbejde, men hun iværksatte også nye tiltag. Eksempelvis fik børnehaven et tæt samarbejde med Den Classenske Legatskole og Musikkonservatoriet. Og hver uge i vinterhalvåret synger og spiller børnene stadigvæk på Konservatoriet og én gang ugentligt laver de gymnastik og træner deres motorik i gymnastiksalen på skolen.

Generelt var Bibs en markant og vital personlighed, som med nærvær og engagement havde klare pædagogiske visioner for Vartov Børnehave. For Bibs var det vigtigt, at pædagogens daglige virke med børnene var drevet af frihed under ansvar. Hun forventede af sine medarbejder, at de brændte og havde et personligt engagement i børnehaven og børnene. For hende gik friheden hånd i hånd med engagement. Og hun gav også plads til, at hver enkelt kunne leve sine visioner ud. Både pædagoger og børn. En af Bibs' visioner var, hvad man i dag kalder en funktionsopdelt børnehave. Hun drømte om, at Vartov Børnehave ikke skulle være opdelt i stuer med lukkede døre. Hendes drøm blev realiseret i 2006 - 4 år efter at hun stoppede som leder af Vartov Børnehaven. I 2002 blev ledelsen overtaget af Mitzi Krogh Søgaard, der havde arbejdet som pædagog i børnehaven 10 år inden sin forfremmelse.

I Vartov vil vi gerne være med til at sætte en fornuftig dagsorden vedrørende børnenes sundhed og trivsel. Vi ved godt, at det er et forældreansvar, hvad børnene spiser, men mange børn er hos os en stor del af dagen. Som pædagoger, føler vi os medansvarlige for at børnene har mulighed for at udvikle fornuftige madvaner. Derfor har vi i samråd med bestyrelsen udarbejdet nedenstående kostpolitik.

I vores verden hænger sundhed, krop og bevægelse sammen. Vi har i børnehaven indrettet et tumlerum, hvor det er muligt at bruge sin krop og energi både i den frie leg samt i mere strukturerede og voksenstyrede aktiviteter. Vores ture ud af huset foregår, i det omfang det er muligt, på gåben. Måltidet skal være præget af hygge, fællesskab, ro, god tid og medansvar (børnene hjælper med maden, dækker bord, vasker af og fejer m.m.) fordi det skaber lyst til at eksperimentere og nyde. Mad og måltid er nemlig ikke kun næringsstoffer – men også kulturbærende oplevelser og socialt samvær.

De 8 kostråd

• Spis frugt og grønt - 6 om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
• Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
• Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
• Spis varieret og bevar normalvægten
• Sluk tørsten i vand
• Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

Spar på sukker og tilsætningsstoffer

I børnehaven serverer vi ikke slik og sodavand. Det vi tilbyder børnene i det daglige, kan indeholde sukker som et krydderi. Desuden serveres sukker og kanel på risengrød. De børn, som er vant til sukker på havregrød og gryn, snydes ikke. Ved festlige lejligheder serveres hjemmebagt kage eller boller og økologisk saftevand. Til jul bager børnene småkager og laver konfekt, som de serverer for deres familie til julefesten. Vi har altså ikke en fuldstændig asketisk tilgang til sukker, men tror på en opvækst, hvor vi som dagtilbud anerkender højtider og fødselsdages særstatus.

Fødselsdage

Når vi besøger børnene til hjemmefødselsdage, er det den enkelte familie som sammensætter menuen. Vi henstiller selvfølgelig til, at der ikke serveres slik og sodavand. Desuden vil vi ikke have små gaver og slikposer med tilbage i børnehaven. Når fødselsdagen fejres i børnehaven serveres enten hjemmebagt kage eller boller, som børnene har medbragt hjemmefra. Er der mange der skal fejres, eksempelvis om sommeren når skolebørnene forlader os, opfordrer vi til at forældrene taler sammen indbyrdes, så vi ikke får forstoppelse og sukkerchok.

Bedstekaffe/ forældrekaffe

Hjemmebagte kager, boller, frugt, tørret frugt, popcorn modtages gerne, men ingen slik.

Morgenmad

Vi serverer morgenmad fra kl. 7 – 8. På menuen står havregrød og gryn, ymer, og brød/ boller, hjemmelavet marmelade, ost og peanutbutter. Da morgenmåltidet er en social oplevelse, børn og pædagoger er fælles om, henstiller vi til, at børnene ikke medbringer egen morgenmad hjemmefra.

Frokost

når børnene er på længere ture ud af huset vil de primært få madpakker, tilberedt af vores køkkenmedarbejder, hver morgen. Når vi har hjemmedage eller er på kortere ture, vil børnene få serveret frokostbuffet, hvor de selv smører, eksperimenterer og vælger deres egen frokost. Børnene må gerne få hjemmelavede rødbeder og syltede agurker. Hver anden fredag vil vi servere et varmt måltid. Vi vil, så vidt det er muligt, rent økonomisk, servere økologisk mad (75 %). Til frokost serveres vand. I tilfælde af at et barn har brug for speciel kost, kræves en lægeerklæring. Når vi tager på ture ud af huset medbringer børnene en drikkedunk, denne skal indeholde vand – altså ingen juice, saft, kakao og lignende.

Eftermiddagsmad

Rugbrød, hjemmebagt grovbrød/ boller, grød, kartoffelbåde, råkost, bagte rodfrugter, frugt, abemad, ymer etc. Hertil serveres økologisk mælk. I tilberedelsen af alle måltider anvendes sæsonens frugt og grønt.

Velbekomme!

I Vartov Børnehave gør vi meget for at skabe fællesskabsfølelse og venskaber blandt børnene. Det har mange grunde, hvor en af de vigtigste er at skabe grobund for udvikling af de sociale kompetencer, som børnene senere hen – blandt andet i skolelivet – får god brug for. Vores erfaring er, at det enkelte barn oplever sig som værdifuld/betydningsfuld i gruppen, når vi arbejder med fællesskabsforståelsen i børnehøjde – kort sagt Jeg gør en forskel. Og det generer en god selvværdsfølelse og dermed overskud hos den enkelte.

Betyder det så, at vi aldrig oplever børn, som står uden for fællesskabet eller mobbes? Det er klart, at vi ind imellem ser "nye" børnehavebørn, som har svært ved at komme ind i børnegruppen. Her er det vigtigt, at vi som pædagoger præcis ved, hvad der skal til, og i Vartov børnehave er pædagogernes fornemmeste rolle at være detektiv. En person, som hele tiden undersøger, iagttager og fornemmer det enkelte barns trivsel og samvær/nærvær med de andre børn. Altid med det for øje, at alle børn har ret til/krav på gensidigt samvær med andre. Samt at vi som pædagoger har pligt til at gribe ind, hvis samværet ikke kommer af sig selv. Eksempelvis tager vi samarbejdsemner op, hvor vi gennem kreative projekter viser, at alle børn har en betydning, hvis projektet skal lykkes. Ligeledes hjælper vi barnet, som "står udenfor". Det sker gennem lege, spil, dialog og andre initiativer, som over for de andre børn i gruppen kan synliggøre, hvad han/hun indeholder og bidrager med til børnegruppen og fællesskabet.

I Vartov Børnehave bygger pædagogikken på respekten for det enkelte menneske, men altid under hensyntagen til fællesskabet. Fællesskabs- og venskabsfølelser mener vi, er det fornemmeste at få med sig videre fra sin børnehavetid.

Hverdagen bygger på tillid til samt respekt for børnenes tanker og ideer. Tilliden er den røde tråd, som videreføres i personalegruppen. Her arbejdes med stor frihed under ansvar. På den måde oplever vi en mangfoldighed og glæde blandt både børn og voksne. Den enkelte er værdsat og betydningsfuld, og langt de fleste pædagoger og pædagogmedhjælpere har været længe i institutionen. Det er ikke et udtryk for stilstand. Tværtimod. Det vidner om et særligt forhold til stedet, traditionerne, engagementet, herlige unger og en hverdag med et rigt indhold.