"Ud fra den grønne Vold, der gaar rundt om Kjøbenhavn, ligger en stor, rød Gaard med mange Vinduer, i dem voxer Balsaminen og Ambratræet; fattigt seer der ud derindenfor, og fattige, gamle folk boe der. Det er Vartou."

Sådan skrev H.C Andersen for mange år siden om Vartov. Og ikke kun han, men andre store tænkere, skribenter og småfolk, politikere og poeter har haft - og har - deres daglige virke og gang i Vartov. Og det mærkes. I væggene, i ånden, i stedet.

Ikke mindst har Grundtvig og højskolebevægelsen og dens frisind sat sit præg på stedet. Og lige over den kirke, hvor Grundtvig prædikede for de syge og gamle, ligger Vartov Børnehave. Børnehaven er grundlagt i 1947 af Pastor Thorvald Balslev og hans kone Eva, som længe havde haft et stort ønske om at drive en børnehave i Vartov. Det ønske gik i opfyldelse, da Kirkeligt samfund i 1947 købte Vartov. Børnehaven hed i første omgang "Eva Balslevs Børnehave", men navnet ændredes, da pastoren fratrådte sit embede.

At starte en børnehave i efterkrigsårene var ikke let. Der var mangel på materialer, men engagementet og viljen til at lykkes var stor. Pædagog Ellen Bredkjær, som var børnehavens første leder, startede sin karriere med at sy dynebetræk og håndklæder af gamle hvide melsække. Generelt var både børnehavens bestyrelse og forældre opfindsomme og hjælpsomme - og det lykkedes ofte at skaffe, hvad der skulle bruges. Vartov Børnehave fik i 1949 myndighedernes godkendelse og var på daværende tidspunkt normeret til 50 børn, en leder og fire børnehavelærerinder. Ellen Bredkjær fik en månedsløn på 325 kr.

I kølvandet på godkendelsen annoncerede børnehavens bestyrelse indskrivningen i forskellige menighedsblade, og interessen var overvældende. Allerede inden børnehaven åbnedes officielt 17. maj 1949, var der oprettet en venteliste.

Tilbage i 40'erne blev meget af den pædagogik, som præger børnehaven i dag, grundlagt. Det var Ellen Bredkjærs ønske, at børnehaven skulle være så lidt institutionspræget og bureaukratisk så muligt. Det betød i praksis, at børnehaven skulle fungere som en helhed, og at alle voksne havde et ansvar for hele børnehaven og alle børnene, som kunne færdes frit i huset. Samspillet mellem børn og voksne var som udgangspunkt tillidsfuldt, aktivt og med få konflikter. Dog blev børnehavens praktiske og fysiske udformning også en begrænsning for det pædagogiske arbejde. I starten var der ingen sandkasse og legemuligheder i Vartov, men det gjorde, at man vendte blikket ud af mod byen og integrerede den, som en naturlig del af Vartov Børnehave.

Efter 35 år besluttede Ellen Bredkjær i 1982 at gå på førtidspension. Hendes stilling blev overtaget af Birthe Mørck (Bibs) der havde været ansat som pædagog i børnehaven i 20 år. Bibs videreførte dele af det pædagogiske arbejde, men hun iværksatte også nye tiltag. Eksempelvis fik børnehaven et tæt samarbejde med Den Classenske Legatskole og Musikkonservatoriet. Og hver uge i vinterhalvåret synger og spiller børnene stadigvæk på Konservatoriet og én gang ugentligt laver de gymnastik og træner deres motorik i gymnastiksalen på skolen.

Generelt var Bibs en markant og vital personlighed, som med nærvær og engagement havde klare pædagogiske visioner for Vartov Børnehave. For Bibs var det vigtigt, at pædagogens daglige virke med børnene var drevet af frihed under ansvar. Hun forventede af sine medarbejder, at de brændte og havde et personligt engagement i børnehaven og børnene. For hende gik friheden hånd i hånd med engagement. Og hun gav også plads til, at hver enkelt kunne leve sine visioner ud. Både pædagoger og børn. En af Bibs' visioner var, hvad man i dag kalder en funktionsopdelt børnehave. Hun drømte om, at Vartov Børnehave ikke skulle være opdelt i stuer med lukkede døre. Hendes drøm blev realiseret i 2006 - 4 år efter at hun stoppede som leder af Vartov Børnehaven. I 2002 blev ledelsen overtaget af Mitzi Krogh Søgaard, der havde arbejdet som pædagog i børnehaven 10 år inden sin forfremmelse.